Kunstig intelligens og fremskrivning af priser på byggematerialer

Er du bygherre, tilbudsberegner, indkøber eller byggeledere? Oplever du udfordringer med svingende priser på byggematerialer? Og interesserer du dig en lille smule for kunstig intelligens? Så er denne workshop helt sikkert noget for dig.

Kom og bliv klogere og giv dine input til, hvordan kunstig intelligens kan være med til at forudsige prisudviklingen for byggematerialer. 

5. december 2023

09:00-12:30

Molio

Lyskær 1, 2730 Herlev

WORKSHOP

At forudsige prisudviklingen på byggematerialer er en kompleks disciplin, som kan medføre mange usikkerheder for bygherrer, rådgivere og entreprenører.


I et nyt ConTech Lab pionerprojekt undersøger vi sammen med DTU Compute og Molio, om vi med hjælp fra kunstig intelligens kan styrke evnen til at forudsige priser på byggematerialer.


Formålet med workshoppen er at undersøge, hvordan ændringer i priser på byggematerialer påvirker det daglige arbejde i byggebranchen, og hvordan kunstig intelligens kan være en værdifuld ressource i denne sammenhæng.


Som deltager får du viden om, hvordan kunstig intelligens kan anvendes i byggebranchen. Desuden lægger vi op til, at du som deltager deler egne erfaringer, perspektiver og konsekvenserne af prisændringer på byggematerialer, samt hvordan du håndterer disse.


Vi ser frem til en interessant og givende dialog og til at få værdifulde input til det videre arbejde med pionerprojektet.


Praktisk

Deltagelse er gratis, men tilmelding på denne side er nødvendig.
Spørgsmål til arrangementet kan rettes til Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab.

Se programmet for dagen herunder.

OM ARRANGEMENTET

PROGRAM

Check ind

Morgenbrød, kaffe og mulighed for at netværke

08:45

Velkomst v. Dan Skovgaard Jensen, ConTech Lab

Introduktion til emne og pionerprojekt

09:00

Keynote v. Rune Dodensig Kjærsgaard, DTU Compute
'Kunstig Intelligens og byggeriet'

09:10

Oplæg v. Flemming Lindberg Nielsen, Molio

'Status på udviklingen i Molio Prisdata'

09:20

Workshop om prisudvikling og kunstig intelligens (1. del)

Behov og udfordringer ved udbud, tilbud, indkøb og projektledelse


09:30

Pause

Kaffe, kage og netværk

10:15

Workshop om prisudvikling og kunstig intelligens (2. del)

Behov og udfordringer ved fremskrivning af materialepriser

10:30

Pause

Kaffe, kage og netværk

11:15

Workshop om prisudvikling og kunstig intelligens (3. del)

Løsninger og succeskriterie for fremskrivning af materialepriser.

11:30

Afrunding

12:20

Tak for i dag

12:30