AI-genereret præregistrering af on-site biodiversitet
Er du bygherre, entreprenør eller måske anlægsgartner
Er du interesseret i at lette arbejdet med præregistering og dokumentation af on-site biodiversitet?
Så kom og vær med, når vi inviterer til inspirationsoplæg og præsenterer et nyt digitalt værktøj, der skaber hurtigt overblik over biologiske elementer og giver dig datainput til din bæredygtighedsrapportering.
29. april 2025 kl. 09:00 - 12:00
BLOXHUB (Fæstningens Materialgård) Frederikholms Kanal 30, 1220 København
Lokale: Los Angeles
Arrangeret i samarbejde med
Om arrangementet
Biodiversitet bliver stadig vigtigere i bygge- og anlægsbranchen, hvor flere virksomheder har behov for data og overblik over deres grønne områder. Det er afgørende for at kunne afrapportere og sætte mål for fremtidige biodiversitetsindsatser.
Derfor er Gismap, Fælleshaven, BUUS, idverde, Care4Nature, BioCircular, Deloitte og ConTech Lab gået sammen om et pionerprojekt for at undersøge, hvordan teknologi og inddragelse af forskellige datakilder, kan gøre arbejdet med præregistrering af on-site biodiversitet lettere.
D.29. april inviterer projektgruppen bygge- og anlægsbranchen inden for til inspirationsoplæg og introduktion til et nyt værktøj, udviklet af projektgruppen, som ved hjælp af AI gør præregistrering og dokumentation af on-site biodiversitet langt enklere.
Den AI-baserede prototype kombinerer offentlige data fra flyfotos, højdemodeller, arter.dk m.m. for at analysere enhver dansk matrikel ud fra forskellige arealklasser.
Arrangementet er henvendt til fagfolk, der beskæftiger sig med biodiversitet, eksempelvis bygherrer, rådgivere, entreprenører, anlægsgartnere o.a.
Praktisk
Det er gratis at deltage
Arrangementet afholdes i BLOXHUB i København. Mødelokalet hedder 'Los Angeles' og er placeret i Fæstningens Materialgård, som er de gule bygninger, der ligger modsat hovedbygningen BLOX. Online-deltagelse er ikke mulig.
Der tages fotos og video på dagen, er du ikke interesseret i at medvirke, bedes du give besked til ConTech Lab ved ankomst.
Program
Kl. 09.00
Velkomst
v. Dan Skovgaard Jensen, Innovationskonsulent, ConTech Lab
Kl. 09.15
Præsentation af værktøj til præregistrering af on-site biodiversitet ved hjælp af kunstig intelligens
v. Laurids Sund, CEO & Co-founder, Gismap
Kl. 09.30
Klædt på til baseline og rapportering
v. Ditte Lisbjerg, Senior Biologist, Fælleshaven
Kl. 09.45
Pause
Kaffe, te og crossainter
Kl. 10.00
Erfaringseksempel fra virkelighedens verden
v. Hans Wernberg, Director, Care4Nature & Christina Koll, Bæredygtighedschef, Buus
Kl. 10.15
En vision mod et mere holistisk syn på biodiversitet i byerne
v. Anders Morten Christoffersen, ESG Director, Fælleshaven
Kl. 10.30
Data, afrapportering og dets potentiale som beslutningsstøtteværktøj – f.eks. til dokumentation af værdiskabelse og minimering af omkostninger og risici.
v. Majbritt Skov, Partner & Head of Economics and ESG M&A, Deloitte
Kl. 10.45
Opsamling og afrunding
v. Dan Skovgaard Jensen , Innovationskonsulent, ConTech Lab
Kl. 11.30
Tid til netværk og afprøvning af AI-genereret værktøj
Kl. 12:00
Tak for i dag.