Ansvarlig indretning af erhvervslejemål

Ombygning og total udskiftning af inventar er kutyme, når virksomheder flytter til nye kontor- og erhvervslejemål. Det sker hyppigt – og med store konsekvenser for CO2-regnskabet. Vi undersøger, hvordan lejere og udlejere med bedre klimadata, beregningsmetoder og værktøjer kan få hjælp til at vælge mere informerede og klimabevidste indretningsbeslutninger, når erhvervslejemål skal indrettes. Kom og hør mere om hvordan!


Vi kommer bl.a. ind på, hvilken beregningsmetode man skal benytte for henholdsvis fast og løst inventar, hvordan vi tager højde for de korte udlejningsperioder i levetidsberegningerne, og hvordan vi skaffe de nødvendige data – hvis de overhovedet findes.

Torsdag 1. maj 2025 kl. 13.00 - 15.30

Jeudan, Bredgade 30, 1260 København K

OPLÆG OG DIALOG

Projektet er lavet i samarbejde med

Image

Ombygning og udskiftning af inventar i erhvervslejemål er kutyme, når virksomheder flytter til nye kontorbygninger. Men helt nyt inventar som køkkener, bordplader, skillevægge og meget mere tæller også i CO2-regnskabet og har desuden en gennemsnitlig levetid på under 10 år.


Denne praksis resulterer i et overforbrug af ressourcer og høje CO2-omkostninger, som både bygningsejere og lejere skal have bedre indsigt i og bedre muligheder for at handle på. Gevinsten er ikke kun et reduceret klimaaftryk, men også øget værdi og attraktivitet for lejemålet.


Dette event præsenterer resultaterne af et pionerprojekt, hvor ConTech Lab er gået sammen med Jeudan, BUILD, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Holmris B8 og LINK Arkitektur for at gøre det lettere for bygningsejere og lejere at træffe velinformerede, databaserede og ansvarlige indretningsbeslutninger, som tager højde for CO2-omkostninger ved ombygning og indretning af kontorlejemål.


Målet med pionérprojektet har været at undersøge hvilke klimadata, beregningsmetoder og værktøjer, der kan understøtte ansvarlig indretning af kontorlejemål, og hvordan de kan gøre det – og være med til at bane vej for en mere bæredygtig renoveringspraksis i Danmark.

Hvordan kan lejere træffe mere klimabevidste beslutninger om indretning af erhvervslejemål?

Læs mere

Ansvarlig indretning

Program

Kl. 13.00

Velkommen

v. projektleder Dan Skovgaard Jensen, ConTech Lab



Kl. 13.10

Keynote: Transformation i byggeriet

Christian Steen Wittrup, a:again



Kl. 13.20

Ansvarlig indretning set fra udlejers perspektiv

Om en ansvarlig tilgang til udleje, drift og renovering af ejendomme og kunders ændrede forventninger

v. Anders Rønne-Skall, designdirektør i Jeudan A/S

Kl. 13.35

Hvorfor er ansvarlig indretning relevant?

v. Josefine Buck Maurer, Rådet for Bæredygtigt Byggeri


Kl. 13.40

Beregning af CO2-udledning for fast og løst inventar – definition og metoder v. Regitze Kjær Zimmermann, Ph.D Fellow hos BUILD



Kl. 13.45

Enviromental Footprint Methods (PEF) – om dokumentation af miljøpåvirkning for løst inventar

Hvor langt er vi med PEF'er, og hvad er nytteværdien af denne dokumentationsmetode?

v. Jakob Aaen, Målbar

Kl. 14.00

Pause

Kl. 14.15

Case: Hvordan kan Jeudan gøre en forskel for små og store lejere – og for miljøet

50.000 lejede kvm skifter hvert år hænder, og i 200 sager yder Jeudan indretningsrådgivning. Med et caseeksempel sætter Jeudan fokus på, hvor stor en forskel vi kan gøre med bedre og mere tilgængelige klimadata.

Kl. 14.25

Levering af løst inventar til ansvarlig indretning

Holmris fortæller om krav, muligheder og udfordringer i processen, og beskriver det ideelle samarbejde med aktører om ansvarlig indretning

v. Jesper Nicolaisen, Holmris B8 A/S

Kl. 14.35

Beregning og benchmarking i værktøjet Speckle LCA

Om upload af model, indhentning af data, beregning og benchmarking i open source værktøjet Speckle LCA.

v. Jan Buthke og Fabian Sellberg fra LINK Arkitektur

Kl. 14.55

Spørgsmål og dialog om projektets resultater

v. Dan Skovgaard Jensen, projektleder i ConTech Lab


Kl. 15.25

Afrunding – tak for i dag og networking

Lyskær 1 _2730 Herlev _Tlf 70 12 06 00_ info@contechlab.dk _CVR 63035017

Image