Biodiversitet i byggeriet: Hvordan arbejder branchen?

Bliv klogere på, hvordan byggebranchen arbejder med biodiversitet netop nu og bidrag til dialogen om, hvordan flere kommer i gang.


ConTech Lab og BLOXHUB præsenterer resultaterne af en ny undersøgelse, der stiller skarpt på byggebranchens arbejde med biodiversitet, og giver scenen til virksomheder med konkrete løsningsforslag og værdifulde erfaringer at dele.

2. December 2024 kl. 09:00-12:00

BLOXHUB, Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København

Lokale: Los Angeles

DIALOGMØDE

Arrangeret i samarbejde med

Om dialogmødet

Bygge- og anlægsbranchen er den største globale forbruger af naturens ressourcer, og branchen har derfor en betydelig indflydelse på biodiversiteten. Sand og grus er de mest udvundne materialer i verden og udgør cirka 79% af de naturressourcer, der anvendes i det byggede miljø, mens 85% af den samlede biodiversitetspåvirkning er off-site påvirkning fra bl.a. materialeproduktion.


Byggebranchen står derfor over for et stigende pres, når det kommer til biodiversitet, beskyttelse og forbedring af økosystemer, og kun en femtedel i branchen har indtil videre en konkret strategi for biodiversitet.


I en ny undersøgelse har ConTech Lab og BLOXHUB taget temperaturen på bygge- og anlægsbranchens arbejde med biodiversitet netop nu. Resultaterne bliver udgangspunkt for videre dialog og arbejde for, at bygge- og anlægsbranchen som helhed kan blive dygtigere til at arbejde med biodiversitet.


På dialogmødet dykker vi ned i undersøgelsens resultater og giver desuden scenen til virksomheder, der har taget de første skridt i arbejdet med biodiversitet og vil dele erfaringer og løsninger. Vi lægger op til dialog og håber, at du som deltager vil dele erfaringer og bidrage til en interessant dialog om, hvor byggebranchen skal flytte sig hen og hvordan.


Vi beskæftiger os med spørgsmål som:

• Hvordan kommer man i gang med at arbejde (mere) med biodiversitet?

• Hvordan får vi tal på biodiversitet?

• Hvordan får vi etableret samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde?


Vi ser frem til at byde dig velkommen til en spændende formiddag. Tilmeld dig allerede nu.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en spændende formiddag.

Tilmeld dig allerede nu.

Program

Kl. 09.00

Velkomst og introduktion

V. Christina Juell-Sundby, ConTech Lab

Kl. 09.10

Oplæg: Hvad er status quo?

v. Christina Juell-Sundby, ConTech Lab

Kl. 09.20

Oplæg: Hvordan kommer branchen igang med biodiversitet?

v. Marianne Jeppesen, HOFOR


Kl. 09.30

Oplæg: Hvordan måler vi biodiversitet on-site?

v. Carsten Fjorback, COWI


Kl. 09.40

Oplæg: Hvordan videreudvikler vi biodiversiteten?

v. Rasmus Karkov, Idverde

Kl. 09.50

Oplæg: Hvordan kan vi se på biodiversitet off-site?

v. Harpa Birgisdottir, BUILD

Kl. 10.10

Oplæg: Hvordan arbejder vi på tværs af værdikæden?

v. Peter Hedegaard, Saint-Gobain

Kl. 10.20

Opsamling

v. Christina Juell-Sundby, ConTech Lab

Kl. 10.30

Pause

m. kaffe, te og kage

Kl. 10.45

Oplæg: Hvad kan den nye tech?
v. Jesse Paul Stanford, Henning Larsen

Kl. 10.50

Paneldebat: Tendenser for biodiversitet i byggebranchen

v. moderator Eva Ravnborg, Henning Larsen


Kl. 11.25

Afrunding og tak for i dag

v. Christina Juell-Sundby, ConTech Lab

Lyskær 1 _2730 Herlev _Tlf 70 12 06 00_ info@contechlab.dk _CVR 63035017

Image