Kunstig intelligens og fremskrivning af materialepriser

At forudsige prisudviklingen på byggematerialer er en kompleks disciplin, som kan medføre mange usikkerheder for bygherrer, rådgivere, entreprenører m.fl.


Hør om og deltag i debatten om, hvordan AI kan forbedre fremskrivningen af priser på byggematerialer og dermed gøre det nemmere at håndtere prisudsving og mindske økonomiske risici.



WEBINAR

21. januar 2025

09:00 - 11:00

Webinar

Om arrangementet

Byggebranchen har i de seneste år været præget af betydelige udsving i prisen på byggematerialer, som følge af fx COVID-19-pandemien, blokeringen af Suez-kanalen og krigen i Ukraine. Disse uforudsigelige faktorer har været med til at skabe væsentlige ændringer i byggesummerne og i nogle tilfælde ført til konkurser blandt entreprenører og leverandører.


De nuværende metoder til prisfremskrivning, som baserer sig på kvartals- eller årsvis indeksopdateringer, er ikke tilstrækkeligt fleksible til at imødekomme de hurtige markedsændringer, hvilket især udfordrer større projekter med lange forløb fra tilbudsafgivelse til projektopstart.


ConTech Lab har i samarbejde med DTU, Molio, Bravida, Artelia, Jakon, CG Jensen og Elindco, undersøgt mulighederne for at anvende kunstig intelligens til at forbedre prisfremskrivninger over længere perioder.


Læs mere om det fælles pionerprojekt her.


Laver du, eller indhenter du tilbud, hvor I skal tage højde for materialepriser ude i fremtiden?


Så meld dig til dette webinar og hør om, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe dig. Du kan også være med i dialogen om bl.a. AI og fælles standard for fremskrivning af priser på byggevarer.


Rune Kjærsgaard fra DTU Compute vil præsentere resultater af arbejdet med AI i pionerprojektet, og webinaret byder også på andre spændende oplæg. Læs programmet nedenfor og tilmeld dig gratis i dag.


Arrangementet henvender sig til fagfolk indenfor byggebranchen - herunder udbudsansvarlige, tilbudsberegnere, indkøbere og byggeledere.

Program

Velkomst og præsentation
v. Dan Skovgaard Jensen, ConTech lab

9:00

AI i byggeriet - hvor langt er vi, hvad er på vej?
v. Ole Berard, ConTech Lab

9:10

Udfordringer ved fremskrivning set fra bygherrens synspunkt v. (afventer bekræftigelse)

9:25

Udfordringer ved indhentning af materialepriser

v. Flemming Nielsen, Molio

9:35

Pause

9.45

Præsentation af AI-modellen for fremskrivning af priser

v. Rune Kjærsgaard, DTU Compute

10:00

Fremvisning af brug af AI-modellen for fremskrivning

v. Flemming Nielsen, Molio

10:25

Dialog om kunstig intelligens og dens potentielle rolle i fremskrivning, branchestandarder mv.

v. Dan Skovgaard Jensen

10:30

Tak for i dag

11:00

Lyskær 1 _2730 Herlev _Tlf 70 12 06 00_ info@contechlab.dk _CVR 63035017

Image