Sikkert digitalt samarbejde
Stigende digitalisering i byggebranchen giver store muligheder for udveksling af data. Men kan vores datadelingsplatforme og midlertidige systemer på pladsen håndtere følsomme data? Er vi klædt på til at håndtere digitale sikkerhedsudfordringer?
ConTech Lab afholder en række workshops om sikkert digitalt samarbejde i byggeriet. I denne workshop dykker vi ned i hvilke cybertrusler, der er mest kritiske for byggeriets digitale infrastruktur.
Mandag 29. september 2025 kl. 9:00-12:00
BLOXHUB (Arena)
Bryghuspladsen 8, 1473 København
Trusler og sårbarheder
Projektet udvikles i samarbejde med
Byggeriet bliver stadig mere digitalt, men den øgede brug af IoT, fildelingsplatforme, maskinstyring og mobile enheder skaber nye sikkerhedsrisici. Sektoren er præget af mange aktører, midlertidige netværk og udveksling af følsomme data på tværs af systemer – hvilket udfordrer den digitale sikkerhed markant.
Som en del at et nyt ConTech Lab analyseprojekt afholdes en række brancheworkshops om sikkert digitalt samarbejde i byggeriet, hvor cybertrusler undersøges og afdækkes. Her inviteres branchen til dialog om cybersikkerhed, hvor vi rejser spørgsmål som:
▪️Hvilke cybertrusler er mest kritiske for byggeriets digitale infrastruktur?
▪️Hvor er de største sårbarheder inden for IoT, fildeling, maskinstyring og mobile enheder?
▪️Hvilke løsninger kan implementeres for at øge sikkerheden uden at hæmme produktiviteten?
Med oplæg fra eksperter og virksomheder, der arbejder med cybersikkerhed og digitale løsninger i byggeriet, kortlægger vi sammen de væsentligste trusler i byggeriet og udpeger løsninger, der kan øge sikkerheden i det digitale samarbejde.
Praktisk
Vi lægger op til en workshop, hvor du som deltager indgår aktivt i dialogen, så vi i fællesskab kan blive klogere på hvilke udfordringer og mulige løsninger, vi skal stille skarpt på. Det er gratis at deltage. Online-deltagelse er ikke mulig. Der tages fotos og video på dagen, er du ikke interesseret i at medvirke, bedes du give besked til ConTech Lab ved ankomst.
Denne workshop er den første af i alt tre workshops om ”sikkert digitalt samarbejde i byggeriet”.
Hvem kan deltage?
Denne workshop er for dig, der spiller en rolle i det digitale samarbejde i byggeriet eller på anden måde har interesse i cybersikkerhed i den danske byggebranche.Vi samler profiler på tværs af byggeriets værdikæde – fra bygherre og rådgiver til entreprenør og techvirksomhed.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en spændende formiddag
Workshop
Program
HD Lab
Byggeriets digitale set-up
Implement
Trusselbilledet i DK
DI Byggeri
Status hos virksomhederne
COWI
Aktuelle sårbarheder